Coverup

Hvad er et coverup?

Et coverup er, når man får dækket en eksisterende tatovering med en ny. Man tatoverer simpelthen en ny tatovering ovenpå den, man havde før. Dog vil den gamle tatovering i langt de fleste tilfælde være meget dominerende og forstyrre det nye projekt ved fortsat at være synlig, og det kan derfor være problematisk at få et coverup på en ubehandlet tatovering. For at undgå dette kan den eksisterende tatovering blive lysnet lidt, inden den nye bliver lavet.

Der kan være mange årsager til, at man ønsker at få dækket en gammel tatovering. Den kan være dårligt udført, den kan være fra i en bestemt periode i dit liv, som du ikke længere kan relatere til, eller måske lever den bare ikke op til dine forventninger. Uanset grundlaget for et coverup er det altid bedst at få lavet et par laserbehandlinger på området inden, at du får lavet din nye tatovering. Du giver dig selv og din tatovør flere muligheder i forbindelse med den nye tatovering, hvilket øger sandsynligheden for et tilfredsstillende slutresultat.

Eksempel på fjernelse af tatovering og coverup

Giv din tatovør de bedste betingelser

Når din tatovering bliver lysnet inden et nyt coverup, gør du det meget lettere for din tatovør at udarbejde den nye tatovering. Efter laserbehandlingerne vil din tatovering ikke længere være så mættet af blæk, og dit coverup kommer derfor til at kræve mindre farve for at dække den gamle tatovering. Dette gør også, at et coverup ikke er nødt til at være både større og mørkere end den oprindelige tatovering.

Du mindsker også risikoen markant for, at det gamle blæk med tiden vil trænge igennem. Når den gamle tatovering er blevet laserbehandlet, vil det behandlede blæk endda fortsætte med at forsvinde og derved blive mindre synlig under din nye tatovering, uden at den nye bliver påvirket. At få laserbehandlet den gamle tatovering vil derfor komme dig til gode selv efter, at du har fået lavet dit ønskede coverup.

Hvor mange behandlinger kræver det?

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger det kræver, før at din tatovering er klar til et coverup. Det afhænger blandt andet af, hvordan den nye tatovering er. Hvis det nye motiv er meget lyst og gennemsigtigt, skal den gamle tatovering fjernes næsten helt. Er det nye motiv derimod mere massivt og med mørkt blæk, kræver det oftest ikke mere end 1-3 behandlinger for at blive klar til coverup.

Selve behandlingen er den samme, uanset om du ønsker, at tatoveringen skal fjernes helt eller blot gøres klar til et coverup. Her er det kun antallet af behandlinger, der gør forskellen, så du behøver ikke beslutte dig inden forløbets begyndelse. Angående pleje af huden er de samme regler derfor gældende ved coverup som ved tatoveringsfjernelse. Læs mere om dette under vores behandlingsguide.

Vi tilbyder både rådgivning og gratis konsultation, så du kan få det bedste resultat. Huden kan blive tatoveret igen efter 6 uger fra den sidste laserbehandling, og vi anbefaler, at tatovøren godkender, at det behandlede område er klar til at blive tatoveret igen i forhold til farvemætningen. Det er altså din tatovør, som har det sidste ord.

Vi samarbejder med lokale tatovører, og vi kan derfor hjælpe dig sikkert igennem hele forløbet.

Fjernelse af tatovering på balle
Tatovering på balle
Eksempel på coverup tatovering på balle